Blokfløjter

Hvis de to stilarter sammenlignes, ses følgende forskellighed i deres egenskaber.
Tysk stil har et stort og lille hul i 4. og 5. hul,  og barok stil (engelsk) er det omvendt. I Scandinavien er engelsk greb det mest udbredte.

Blokfløjten er et træblæserinstrument oftes er de dog lavet i plast.

Instrumentet spilles ved at blæse ind i hullet i toppen og dække et forskelligt antal huller for at få forskellige toner. De store blokfløjter har klapper så man kan nå hullerne, som man blandt andet også kender det fra en saxofon. Grebene er de samme for langt de fleste fløjter, men grundet forskellige traditioner har visse blokfløjter varierende greb. Den mest almindelige variation er (på sopranblokfløjten) tonen f. F med de almindelige "Barokgreb" kræver et såkaldt "gaffelgreb" – pege- og ringfinger på højre hånd. Man prøvede at ændre det så man kun skulle bruge pegefingeren. Det ville dels være lettere og dels svare til andre træblæsere som klarinet og saxofon. Det lykkedes også – til gengæld skabte disse "tyske greb" intonationsproblemer med fis og b. De oprindelige barokgreb er i dag de mest almindelige på klassiske blokfløjter, mens de mere folkelige modeller og modeller af middelalderens blokfløjter, hvor man ikke spiller med så mange fortegn, har greb der ligner de "tyske".

Blokfløjten var især populær i barokken, hvor blandt andre Telemann, Vivaldi og Bach har skrevet musik for denne. I senere stilperioder har især tværfløjten taget over, idet der på den er mulighed for at spille blandt andet hurtigere og kraftigere.

Det er meget normalt for begyndere i den musiske verden at spille blokfløjte, da beherskelsen af instrumentet er forholdsvis enkel og danner basis for en række andre instrumenter.

Blokfløjter var gået helt af mode i klassikken og romantikken, men fik sin store renaissance som begynderinstrument i kølvandet på Carl Orffs (1895-1982) pædagogiske ideer. Det har på den ene side givet blokfløjten et ufortjent ry som et "legetøjsinstrument", på den anden side førte blokfløjtens renaissance også til at instrumentet fik mange dygtige udøvere og blev anerkendt på musikkonservatorierne. Blokfløjtens genopdagelse har sikkert også haft stor betydning for genopdagelsen af den tidlige musik generelt.

Fløjten består oftest af et hovedstykke, en krop og en ende. Delene kan skilles ad.