Xylofoner - Metallofoner

En xylofon er et slagtøjsinstrument af ukendt oprindelse.

Xylofon er antagelig opstået i Afrika. I vestlig musik er de det ældste vidnesbyrd om dets musikalske anvendelse fra 1511. Xylofonen er et slaginstrumentet. Den består af træstykker (taster) i forskellig størrelse, der ligger over nogle rør, kaldet resonansrørene. Når man anslår tasterne vibrerer luften i rørene, og der frembringes en lyd.

Navnet xylofon stammer fra de græske ord ξύλον—xylon, "træ" + φωνή—phōnē, "lyd, stemme" og betyder “træ-lyd”.

Man anslår xylofonen med enten træ- eller gummikøller.

Xylofonen er et solistinstruent, som dog også nogle gange også bruges i orkestre.

Der findes forskellige træsorter, som man laver xylofoner af. Den billigste er padouk, som også er meget billig. En dyrere træsort med meget bedre klang og fylde i lyden er rosentræ som især bruges til "gode" solist- og orkesterxylofoner. Padouk bruges mest til bilige "øvexylofoner", som man ofte har i folkeskolens musiktimer.

Xylofonen strækker sig typisk over 3½ oktaver, men kan fås helt op til 5.